Juletræsfest for børn
Lørdag 16. december 2023
14:00 – 16:00
Lyseng Idrætscenter
Højbjerg Bibliotek, de lokale daginstitutioner, Lyseng Idrætscenter, Lyseng idrætsklubberne fodbold, svømning, håndbold, gymnastik og fitness indbyder til et klassisk juletræs-arrangement for børn op til ca. 10 år og deres forældre.
Program
Målgruppen er mindre børn op til ca. 10 år.
14.00: Dørene åbnes
14.15: Jule-klip og Legehjørnet
14.45: Dans om juletræ v/ Jan Kolling
15.30: Julemanden deler godteposer ud
16.00: Tak for i dag.
To timer med
- Højbjerg Bibliotek laver aktivitet.
- Gymnastik instruktører laver legehjørne.
- Daginstitutionerne i området klipper julepynt i december og pynter træet op på dagen.
- Jan Kolling spiller op med julehygge og styrer dansen om træet.
- Måske dukker selveste julemanden op? Man ved aldrig.
- Alle tilmeldte børn får godtepose.
- Café Lyseng er klar med salg af kaffe og kage m.m.
- Frivillige fra foreningerne sørger for det praktiske arrangement.
Se priser og køb billet nedenfor.
Jan Kolling
Jan er kendt i lokalområdet og har i mange år spillet op til hyggelige arrangementer. I år sørger han for den helt rigtige julehygge omkring træet.
Café Lyseng
Caféen i Lyseng Idrætscenter er naturligvis åben og sælger frisk kaffe og kage, pølsehorn, frugt og grønt med mere.
Billetsalget åbner 18. november 5:00. Køb billet her.
Der sælges to typer billetter (de står lidt nede på salgssiden):
- Adgang for 1 barn og 1 voksen. Pris 60 kr.
- Adgang for 2 børn og 1 voksen. Pris 120 kr.
Billetterne sælges via Højbjerg Gymnastiks hjemmeside, hvor der kan betales med de sædvanlige midler. Bemærk at salget starter 18. november og slutter igen ved udsolgt, dog senest 10 december af hensyn til forberedelserne. Med i prisen er godtepose til børnene.
Praktiske oplysninger
Gulvet i hallen må kun betrædes med hjemmesko eller i sokker. Husk en bærepose til dine udesko. Det er børnenes fest, så for at have god plads til mange børn, har vi indført en begrænsning på højst en voksen pr. barn.
Arrangementet foregår i Lyseng Idrætscenters store hal.
Kontakt fonden@lyseng-idraetscenter.dk med spørgsmål til arrangementet.