Hvorfor hedder det LYS1

Oktober 2016

I oktober 2016 udskriver fonden en navnekonkurrence for at finde et navn til det forhåbentligt kommende center med både kultur og idræt. Der indkommer 473 forslag fra 66 forskellige forslagsstillere/grupper. Mange af forslagende kom med fyldige og gode begrundelser.

Styregruppen valgte navnet LYS1 som klar vinder. Navnet er så oplagt, at to forslagsstillere uafhængigt af hinanden er kommet på det samme navn. I begrundelsen lyder det:

Navnet kan udtales på to måder, enten “Lys ét” eller “Lyset” og refererer selvfølgelig til lokaliteten Lyseng, men er også en metafor for oplysning, og ét-tallet handler om at være på toppen, at være enestående og unik.”

De to vindere – Anne Clausen og Mette Bonde deler den udsatte præmie på 5000 kr., der overrækkes uden for Idrætscenteret.