Kontakt
Lyseng Idrætscenter rummer en række idrætsfaciliteter til håndbold, gymnastik og fitness.
For leje af lokaler kontakt Lisbeth Spanggaard.
Email: booking@lyseng-idraetscenter.dk
Mobil: 29 40 68 30
Oversigt
Regler
Hal A – Idrætshallen
Idrætshallen opfylder de internationale krav og mål. Der er tilskuer-kapacitet til 250-400 personer og der er myndigheds-godkendelse til 950 personer i hallen ved større arrangementer.
Idrætshallen danner primært rammen om trænings- og kamprelaterede idrætsaktiviteter indenfor håndbold, fodbold og taekwondo m.m.
Hal B – Springsalen
Gymnastik- og Springsal (Hal B). Ca. 400 m2.
Gymnastik- og springsalen er etableret med nedsænkede springgrav og trampoliner. Springhallen danner rammen om traditionel springgymnastik, aerobic og funktionel træning.
Sal C – Multisalen
Multisalen på ca. 80 m2 danner rammen om dans og rytme, funktionel træning samt yoga, pilates mv. og jævnlige foredrag og større møder. Salen ligger i umiddelbar forlængelse af cafeområdet, så lokalerne kan benyttes som forsamlingshus til møder, foredrag, kurser, fester m.v. Multisalen er myndighedsgodkendt til 50 personer og 80 personer såfremt foldevæggen til cafeen rulles til siden. Ved udlejning er det en forudsætning at eventuel forplejning aftales med caféen.
Caféområdet
Caféen ligger på 1. sal har ca. 50 siddepladser i serveringsområdet, men ligger også lige op til Sal C – Multisalen. Arrangementer kan aftales direkte med caféen i serveringsområdet. Udlejning af Sal C kan aftales med forplejning fra caféen.
Omklædningsrum
Der findes 8 omklædningsrum i Lyseng Idrætscenter.
Omklædning 1 og 2 anvendes primært til brugere i Hal A, omklædningsrum 3 og 4 anvendes primært til brugere i Hal B. Omklædningsrum 5 og 6 anvendes ved større arrangementer og ved udendørs træning, idet der er direkte adgang udefra. Udenfor er vandhaner til støvlevask. Omklædning 7 og 8 (1. sal) anvendes til fitnesscentret.
Fitnesscenter
Fitness er etableret som et foreningstilbud.
Kan derfor alene benyttes af medlemmer af foreningen Højbjerg-Lyseng-Foreningsfitness.
Hjemmesiden ejes af
Fonden Lyseng Idrætscenter
Lysengvej 2, 8270 Højbjerg